Vi tilbyder lige nu rigtig mange vagter fordelt over faggrupperne: Sygeplejersker, Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere samt Pædagoger.
Vi kan bl.a. tilbyde vagter i Esbjerg, Ribe, Bramming, Vejle, Fredericia, Horsens, Grindsted, Kolding og Middelfart, og udvider hele tiden vores geografiske tilstedeværelse
Pro Vikar tilbyder kompetente vikarer til somatikken.
I somatikken tilbyder Pro Vikar at indgå i plejen på de forskellige afdelinger på det somatiske sygehus uanset, hvilken afdeling der bestilles en vikar til.
Vores vikarer kommer med positiv indstilling, omstillingsparathed og personlige kompetencer, der gør, at de formår at interagere i en ny personalegruppe. Endnu nogle vigtige kompetencer er, at vores vikarer er gode til at arbejde tværfagligt samt forstår sig på at dokumentere sygeplejefaglige observationer.
Hos os får du en vikar, som har patientens psykiske velbefindende i fokus.
Vores vikarer har en solid viden om psykiske sygdomme, mental sundhed, samt de psykologiske og sociale aspekter ved at være menneske.
Beslutninger og interventioner tages på baggrund af en sikker faglig viden, og vikaren vil selvfølgelig byde ind med samtaler, observationer og forskellige aktiviteter på lige fod med det faste personale.
Vores vikarer bidrager med høj faglighed i plejen af og omsorgen for ældre – hvad end dette måtte være på et plejecenter, i hjemmesygeplejen eller på sygehuse.
Vi har forståelse for, at kompleksiteten i plejeopgaverne er stigende. Derfor har vores vikarer et omfattende kendskab til sygdomme, medicin og behandlingen.
Udover den almene ældrepleje har vores vikarer også stor viden omkring såvel den gerontopsykiatriske pleje som plejen til og omkring den demente borger.